Spørgsmålet om løn har fået de kommunale overenskomstforhandlinger til at bryde sammen. Det skete mandag aften, da Forhandlingsfællesskabet og Kommunernes Landsforening (KL) mødtes og måtte konstatere, at det ikke var muligt at blive enige om et forlig for de ansatte i kommuner. »Forhandlingsfællesskabet ønsker ikke konflikt på de offentlige arbejdspladser. Men vi vil ikke acceptere endnu et kriseforlig,« udtaler Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet i en pressemeddelelse. Forhandlingsfællesskabet beskriver, at det har været tilbageholdende ved kriseforligene om overenskomsterne i...