Charlotte Kongsted og Susanne Hov er to af de sundhedsvejledere fra Sundhedscentret i Sønderborg Kommune, der er rykket ind på Sygehus Sønderjylland for at kunne hjælpe borgerne, lige når de er mest motiverede for kommunale tilbud.

Kommunal forebyggelsesenhed på Sygehus Sønderjylland hjælper borgere på rette tidspunkt En ny kommunal forebyggelsesenhed på Sygehus Sønderjylland skal smidiggøre forløb på tværs af sektorgrænser. Corona sætter lige nu en stopper for spontane henvendelser, og derfor har de tværsektorielle relationer været i fokus i enhedens første måneder.