Foto: Privat

Hvordan skal vi skabe nærhed og medindflydelse? Den store udfordring ved medindflydelse er at skabe ægte involvering i et samlet forløb på tværs af hospitaler, kommune og praktiserende læge, skriver Helle Høstrup. Et værktøj som Guidet Egen-Belsutning kan ifølge hende være en brugbar metode.

Statsministeren, regioner og kommuner taler om det. Borgere og patienter skal involveres, have medbestemmelse og indflydelse på egen behandling og pleje. Hensigterne er indlejret i regeringens udspil om forpligtende sundhedsklynger og nærhedshospitaler.

Den store udfordring er at skabe ægte involvering og indflydelse i et samlet forløb på tværs af hospitaler, kommune og praktiserende læge. Det vanskeliggøres af forskellige strukturer, organisation og økonomi, og af de oplagt forskellige perspektiver, som hospitaler og kommuner arbejder med. Det Nationale Kvalitetsprogram, opstillet af regeringen, Danske Regioner og KL i fællesskab, understøtter med særligt ét af de otte mål, der handler om netop øget patientinddragelse.

Realisering af hensigterne forudsætter viden og kompetencer i forhold til metoder, der støtter systematisk og konsekvent inddragelse af borgeren. Det kræver også, at vi skaber rammer i praksis og etablerer arbejdsgange, som imødekommer og muliggør det.

Uanset sundhedsvæsenets strukturelle rammer er der brug for metoder, der hjælper sundhedsprofessionelle til mere bevidst og konsekvent at anvende en personcentreret tilgang, hvor patienter aktivt involverer sig i behandlingsforløb og beslutningsprocesser. En sådan tilgang kan systematisk vise personen i patienten og se på den virkelighed og aktuelle situations betydning for tilrettelæggelsen af et forløb på baggrund af den enkeltes værdier, kontekst, historie, relationer, svagheder, styrker og præferencer.

Systematisk involvering

Én af de metoder, der kan anvendes tværsektorielt, er Guidet Egen-Beslutning (GEB). Patienter og borgere kan med GEB involvere sig mere aktivt i egne behandlings- og plejeforløb i et ligeværdigt samarbejde med de sundhedsprofessionelle, hvor hver part bidrager med sin ekspertise på sygdom, behandling og det levede liv.

Deltagerne oplever nye indfaldsvinkler til samtalen, som hjælper begge parter til hurtigt at nå ind til kernen af patientens sundhedsudfordringer

GEB er en evidensbaseret, personcentreret metode, som har vist sig at være et godt, konkret redskab og dialogværktøj i såvel somatiske som psykiatriske forløb. I GEB-forløb samarbejder patient og sundhedsprofessionel konstruktivt og systematisk om at afklare og løse specifikke udfordringer med det langsigtede formål, at patienten opnår større ‘life skills’ (livsdygtighed) i forhold til sin sygdom. De aktive virkemidler består af forberedende refleksionsark, professionel kommunikation og struktur i samtalerne.

Tiden mellem samtalerne udnyttes aktivt, fordi patienter møder den sundhedsprofessionelle forberedt via deres udfyldte refleksionsark, som har gjort dem bevidste om deres behov, ressourcer og værdier. De udfyldte ark er udgangspunktet for den efterfølgende samtale om det, patienten selv oplever er vigtigt og relevant at fokusere og handle på.

Kernen af sundhedsudfordringer

Siden 2017 har Region Hovedstaden udbudt et uddannelsesforløb i GEB til både regionalt og kommunalt ansatte. Deltagerne oplever nye indfaldsvinkler til samtalen, som hjælper begge parter til hurtigt at nå ind til kernen af patientens sundhedsudfordringer.

Patienter og borgere oplever at få mere plads i form af tale- og refleksionstid, og en højere grad af involvering som medskabere af deres forløb. I GEB-uddannelsen indgår medarbejdere og ledere en ‘Lærings- og implementeringsaftale’ for at styrke dialogen i uddannelsesforløbet og understøtte tilpasning og implementering af metoden til den lokale praksis. Deltagernes nærmeste leder introduceres til uddannelsen og metoden i e-læringsmodulet ‘Digitalt ledelseskickoff’, der muliggør deltagelse i højere grad end ved fysisk fremmøde.

  • Uddannelsen er praksisnær og kombinerer fremmødeundervisning med e-læring og øveforløb med patienter og borgere i praksis (Inverted Classroom Model (ICM) og Robert O. Brinkerhoffs ‘High Impact Learning’). Forløbet strækker sig over fem måneder inklusive øveforløb i egen praksis:
  • Selvstudie svarende til i alt to dage (e-læringsmoduler, litteraturlæsning, forberedelsesopgaver)
  • To fremmødedage på fastlagte datoer
  • To øveforløb af hver 3-4 samtaler med patienter og borgere i egen praksis
  • 2 x 30 min. supervision på afholdte samtaler med erfaren GEB-facilitator
  • Afsluttende digital test

Læs mere i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 2019 nummer fem og her.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.