Hvem fortjener Den Gyldne Tråd 2019? Nyhedsbrevet Kommunal Sundhed efterlyser kandidater til at modtage Den Gyldne Tråd, der hædrer de bedste, nye initiativer i det nære sundhedsvæsen. Frist: Mandag 16. december 2019 kl. 12.00.

Skal du indstille din kandidat til Den Gyldne Tråd 2020, så gør det her.

Kender du et initiativ, der har fået tjek på det tværsektorielle samarbejde, har en helt særlig måde at inddrage borgerne på, har skabt en utraditionel og velfungerende organisationsform eller et helt andet initiativ, der demonstrerer nytænkning og engagement i det nære sundhedsvæsen?

Så er det nu, du skal gøre os opmærksom det gode initiativ. Nyhedsbrevet Kommunal Sundhed uddeler nemlig for tredje gang ‘Den Gyldne Tråd’ – en pris som kaster et velfortjent lys over de bedste nye initiativer i det nære sundhedsvæsen, og som viser en vej til højere kvalitet i sammenhæng, samarbejde og pleje og behandling.

Den Gyldne Tråd tildeles primært til enheder inden for det nære sundhedsvæsen – her forstået som samspillet mellem kommuner, regioner og praktiserende læger – samt i relaterede institutioner og virksomheder.

Dommerkomiteen lægger stor vægt på, at initiativet er aktuelt implementeret og meget gerne har resultater, som kan dokumenteres.

Ansøgningsfristen er fredag 14. december 2018 kl. 12.00

Tidligere modtagere

Den Gyldne Tråd 2017 blev givet til det socialpsykiatriske botilbud Tangkær, der tilbyder beboerne årlige sundhedstjek i samarbejde med almen praksis. Det har fået medicinforbruget til at falde og livskvaliteten til at stige.

Den Gyldne Tråd 2018 blev uddelt til Akutteamet, Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus. Esbjergs Akutteam er et godt eksempel på et tværsektorielt samarbejde, hvor der er klarhed over opgaverne, og hvor tilliden fra ledelsesgangen er ført ud i praksis.

Indstil din kandidat her:

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.