Fælles metoder til screening af børn gavner sundhedsplejersker og kommuner
»Vi sidder ikke på nogen pengekasse i vores faglige selskab, men vi kunne ønske, at alle sundhedsplejersker får lige muligheder i forhold til blive uddannet i et screeningsværktøj, så vi får noget ensartethed i de kommunale tilbud,« siger Susanne Rank Lücke, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Fælles metoder til screening af børn gavner sundhedsplejersker og kommuner Sundhedsplejersker kan arbejde mere struktureret og få et fælles sprog i det tværfagligt samarbejde, hvis kommunerne har fælles screeningsmetoder.

Det skal ikke nødvendigvis være den samme metode i alle 98 kommuner, men en kommunal screeningsmetode for sundhedsplejersker kan hjælpe til at give et fælles sprog på tværs af medarbejdere og opspore problematikker tidligt. Sådan lyder det fra Susanne Rank Lücke, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

»I forhold til samarbejdspartnere og tværfagligt samarbejde, så bliver vi nødt til at tale samme sprog for at hjælpe barnet og familien. Jeg mener stadigvæk, at som sundhedsplejersker er du også uddannet til at have et blik for, hvad der foregår i familien. Men har vi nogle børn, der er stressede, så er det rigtig vigtigt, at man har et konkret værktøj, der viser, at man bør gå videre med en yderligere indsats,« siger hun.

En kendt videnskabeligt baseret screeningsmetode af spædbørn er ADBB-metoden (Alarm Distress Baby Scale), som opsporer tidlige tegn på mistrivsel hos spædbørn. 39 kommuner har indtil videre sendt sundhedsplejersker eller andre medarbejdere på kursus i ADBB-metoden. I alt har knap hver fjerde af de knap 2.000 sundhedsplejersker i Danmark været på kursus i metoden, skriver Altinget.

Susanne Rank Lücke skønner selv ud fra hendes position, hvor hun taler med mange sundhedsplejersker, at ud af de resterende 59 kommuner, har en tredjedel af kommunerne en fast screeningsmetode.

Screeningsværktøj er mere håndgribeligt

Susanne Rank Lücke er ikke selv uddannet i netop ADBB-metoden, men hun har kendskab til den. Metoden kan hjælpe hende og hendes kollegaer til at være mere konkrete.  

»I ADBB kigger man f.eks. på ansigtsudtryk, øjenkontakt, respons ved stimulering og flere andre ting. Det har sundhedsplejersker altid kigget på, men det er nogle ting, vi har beskrevet med ord og sætninger. Hvis en sundhedsplejerske noterer, at der er en kortvarig øjenkontakt, hvor lang er den så? Det kan være individuelt fra den ene til den anden og forstås helt forskelligt i forhold til en specifik faggruppe. Det bliver meget mere håndgribeligt med et konkret screeningsværktøj, hvor man udfylder et skema og i sidste ende laver en score på barnet,« siger hun.

Der findes forskellige metoder til at screene spædbørn. Det vigtige er, at der er en bestemt screening, så der også kommer et fælles sprog, siger Susanne Rank Lücke.

»Vi vil rigtig gerne have, at alle kommuner har en screeningsmetode, der er evidens bag. Det behøver ikke være den samme i hele landet, det er fint, at man har forskellige metoder. Det vigtige er, at metoden gør, at man i det kommunale system tænker ens. Således kan man lokalt kigge på en score og vurdere, hvilke indsatser der tilbydes i kommunen, som kan afhjælpe denne udfordring,« siger hun og uddyber:

»Vi sidder ikke på nogen pengekasse i vores faglige selskab, men vi kunne ønske, at alle sundhedsplejersker får lige muligheder i forhold til blive uddannet i et screeningsværktøj, så vi får noget ensartethed i de kommunale tilbud.«

Økonomisk gevinst for kommunerne

Et godt screeningsværktøj kan være med til at spotte den sociale tilbagetrækning blandt spædbørn tidligere, og det giver en gevinst både for børn og familier, men også for kommunen.

»Hvis man kan spotte den tidligt, så kan vi lære børn nogle mestringsstrategier og få dem implementeret i deres liv fra start, det gør, at de bedre kan være i samfundet. Hvis børnene lærer nogle strategier tidligt, kan det medføre, at de inkluderes i den almindelige folkeskole og ikke behøver specialundervisning. En tidlig indsats virker bedre, og kommunerne får også en økonomisk gevinst ved det,« siger Susanne Rank Lücke.

Aarhus Kommune sender dette efterår halvdelen af sine sundhedsplejersker på kursus i ADBB-metoden, skriver Altinget. Kommunen regner med en besparelse på 6,3 mio. kr. alene på udgifter til støtte i dagtilbud og specialklasse for de børn, der opspores i projektperioden på tre år.

Skriv kommentar