Der bliver aldrig diskuteret, hvem der skal betale regningen. Der er ikke tvivl om, hvem der er borgerens behandlingsansvarlige læge, som kommunen altid har en direkte linje til. Fokus er at skabe de mest smidige forløb for borgeren før og efter en udskrivelse, så det bliver en tryg oplevelse.
Det gør Akutteamet mellem Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus til et nyskabende og ekstraordinært initiativ, hvor de er lykkedes med at lukke ned for de siloer, der er mellem kommune og hospital. Derfor modtager Esbjergs Akutteam Kommunal Sundheds initiativpris, Den Gyldne Tråd 18.
Initiativet begyndte egentligt som en spareøvelse. Arne Nikolajsen, der er direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune blev bedt at byrådet om at nævne områder, hvor de havde problemer. Arne Nikolajsen kunne hurtigt nævne, at specielt sektorovergangen gav den kommunale hjemmepleje problemer. Det medførte seks mio. kr. til et udviklingsprojekt.
»Vi ville tage udgangspunkt i vores egen kommune og borgere. Derfor valgte vi at få overlægen på akutafdelingen til at gennemgå næsten 1.000 borgere, der havde været indlagt og udvalgte et antal sager, hvor han gik i dybden med, hvordan vi kunne gøre det bedre. Ud fra hele den gennemgang udviklede vi akutteamet,« siger Arne Nikolajsen.
12 akutsygeplejersker
Akutteamet består af 12 sygeplejersker. Halvdelen af dem er på Sydvestjysk Sygehus’ fælles akutmodtagelse (FAM), mens den anden halvdel er i den kommunale hjemmepleje, hvor en stor del af tiden bliver brugt i borgerens eget hjem.
Da sygeplejerskerne blev ansat, blev de uddannet af personalet i den fælles akutmodtagelse, ligesom afdelingens sygeplejersker bliver det. Det gav sygeplejerskerne de nødvendige kompetencer for at kunne håndtere målgruppen, der er patienter over 18 år med akutte og komplekse behandlingsforløb, der kræver specialiseret akutsygepleje. Derudover er der særlig fokus på den ældre medicinske patient samt delirøse patienter og patienter med demens i risiko for indlæggelse eller genindlæggelse.
Anni Kjærgaard Sørensen, der er chef for sygeplejen i Esbjerg Kommune, siger, at akutsygeplejerskerne har stor gavn af kendskabet til sygehuset struktur og sygdomsviden.
»Vi kan hele tiden sikre det høje kompetenceniveau, hvilket vi ikke på samme måde har mulighed for i kommunerne. Sygeplejerskerne bliver klædt på med ny viden, og den tager de med ud til vores øvrige organisation, hvor den smitter af på det øvrige personale,« siger hun.
Kompetencerne bruger akutsygeplejerskerne, når de undersøger og behandler borgere i eget hjem. Her kan de give en second opinion på, om der er noget, der kan gøres for borgerne, så de ikke behøver at blive indlagt. Her laver de en vurdering af, om borgeren kan udredes i eget hjem og herefter igangsætte en behandling efter ordination fra egen læge eller vagtlæge. Er en indlæggelse nødvendigt, kan akutsygeplejersken følge borgeren ind på hospitalet og videregiver informationer til sygehuslægen, der derefter får de nødvendige informationer til at gå videre i processen. Ligeledes kan akutsygeplejersken følge borgeren hjem efter en udskrivelse.
»Vi ved, at der har været en vis risiko for at falde mellem to stole mellem sektorer. Efter akutteamet er kommet til, kan vi se, at borgerne der har været igennem et forløb i akutteamet næsten ikke opdager, at de har skiftet sektor. På den måde ved vi, at vi har ramt noget rigtigt,« siger Anni Kjærgaard Sørensen.
Ingen tvivl om behandlingsansvaret
Da akutteamet blev etableret i 2016 lavede Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus en præcis aftale om behandlingsansvaret.
»Vi har en lidt unik aftale om at behandlingsansvaret fortsætter ud af sygehuset, hvor vores sygeplejersker har adgang ind til den behandlingsansvarlige læge på sygehuset. Normalt ville ansvaret gå over til den praktiserende læge, men ved at behandlingsansvaret bliver på sygehuset, kan borgerne komme trygt hjem,« siger Arne Nikolajsen.
Igangsættes en behandling i borgerens eget hjem, vil det inden for normal åbningstid være egen læge, der er behandlingsansvarlig, og uden for åbningstid vil det være vagtlægen. Der er ikke noget at være i tvivl om, siger Anni Kjærgaard Sørensen, og det er til stor gavn for sygeplejerskerne.
»Sygeplejerskerne er trygge, for de ved, at der hele tiden er et bagland, der kan klæde dem kompetencemæssigt på. Det giver dem en stor tryghed i at varetage opgaverne,« siger hun.
Matrixledelse i begge sektorer
Der er ingen diskussioner om, hvem der skal betale en regning blandt Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus, når det kommer til akutteamet. Akutteamet er nemlig etableret med matrixledelse, som muliggør et tæt og forpligtende samarbejde.
»Vi har en overordnet ledelse, der udelukkende har fokus på borgerforløb. Det betyder, at vi har kunnet sætte os to sektorer sammen og været enige om ikke at tænke i kasser, men i trygge borgerforløb,« siger Anni Kjærgaard Sørensen.
Matrixledelsen består af en tre niveauer, hvor der på hvert niveau er repræsentanter fra kommune og sygehus.
Arne Nikolajsen forklarer, at kommunen betaler lønnen til de 12 akutsygeplejersker, mens sygehuset så står for kompetenceudviklingen af akutsygeplejerskerne samt behandlingsredskaber.
»Man diskuterer brugeroplevet kvalitet frem for, hvem skal betale hvad. Det er borgerperspektivet og en tryg overgang, ledelsen kigger på,« siger han.
Christian Jørgensen er ledende oversygeplejerske på FAM, og sidder i Akutteamets øverste chefgruppe sammen med Anni Kjærgaard Sørensen. Han ser Akutteamet som en gave for patienter og borgerne, akutafdelingen og det sydvestjyske sundhedsvæsen.
»Det har virkelig været en succes. Personalet på FAM har taget godt imod teamet, fordi de oplever dem som værende en fast bestanddel af akutmodtagelsen. FAM kender til teamets funktioner og ved, hvad de kan, og det har skabt et godt, dynamisk samspil, hvor der er et samarbejde om at få patienterne klar til udskrivelse. Det er en stor støtte for vores afdeling, at vi ved, at der nogen, der får vores patienter sikkert hjem,« siger Christian Jørgensen.
Han ser akutteamet som et fælles projekt, der skaber tryghed og bedre patientforløb.
»Det er med til at højne kvaliteten, at vi i fællesskab bidrager til et samlet patientforløb, og at vi ikke tænker i siloer og laver egne tiltag. Vi har hele forløbskæden samlet i et tiltag,« siger Christian Jørgensen.
Udfordringer med data ved sektorgrænse
Selvom akutteamet ser ud til at have fundet en løsning på det tværsektorielle samarbejde, så er der stadig problemer på tværs af sektorerne. Det gælder brugen af data, hvor det ikke har været muligt at få de to sektorers systemer til at spille sammen, da de ikke må se hinandens journaler.
Det har de løst ved at lave en ansættelseskontrakt, hvor akutsygeplejerskerne er ansat en time om ugen på hospitalet.
»Det er provokerende at vi er nødt til at lave denne ansættelse. Vi har ikke noget fælles system, og derfor har vi fikset på denne måde, så de må se med i sygehusjournalerne. Men de skal stadig bruge to forskellige computeren og slå op begge steder,« siger Arne Nikolajsen.
»Det en løsning vi har været nødt til at lave for at kigge journaler. Der er ikke andre løsninger på vej lige nu. Det er udfordringen ved at lave sådan et samarbejde, at vi ikke kan udveksle data åbent med hinanden,« fortsætter han.
Det har også taget noget tid, før de praktiserende læger er kommet på vognen. Arne Nikolajsen fortæller, at det nok har skyldtes, at de praktiserende læger ikke har haft et ordentligt indblik i ordningen, at de ikke har ment, at akutsygeplejerskerne har haft samme værdi som en indlæggelse. Men i det sidste halvår af 2017, er 60 pct. af de praktiserende læger og lægevagten begyndt at brug akutteamet, og det er Arne Nikolajsen godt tilfreds med.
En tredje udfordring er, at de andre kommuner, der hører til Sydvestjysk Sygehus har andre akutfunktioner. Det betyder nemlig, at der er et differentieret serviceniveau på FAM for borgeren.
»Vi ser det meget som den samlede udfordring, og at vi ikke har et system, hvor vi laver særlige tilbud for borgere fra Esbjerg Kommune. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan gøre, så Sydvestjysk Sygehus har en chance for at undgå forskelsbehandling,« siger Arne Nikolajsen.
For nyligt overtog Esbjerg Fanø Kommunes akutfunktion, og de andre tilhørende kommuner er i dialog og udveksler erfaringer.
For nyligt indgik Esbjerg og Fanø kommune et samarbejde, hvor akutteamet understøtter akutsygeplejen på Fanø og de andre tilhørende kommuner er i dialog og udveksler erfaringer.
Tilfredse borgere
Der er blevet opstillet en række succeskriterier for akutteamet, som f.eks. går på, at der skal være færre unødvendige genindlæggelser indenfor 30 dage og mindre ventetid på midlertidige pladser og plejehjemspladser.
Arne Nikolajsen kan endnu ikke fortælle, om de med akutteamet har nået disse succeskriterier. I øjeblikket er VIVE i gang med at bearbejde data, og der vil komme en evaluering inden længe. Men direktøren har en formodning om, at de er godt på vej til at nå succeskriterierne.
»Vi kan se, at tendensen er, at der er færre genindlæggelser, og at vores medarbejdere behandler mange i eget hjem, som dermed undgår at blive indlagt med blå blink,« siger Arne Nikolajsen.
En måde, det kan ses på, er at kommunen ikke har haft brug for alle deres rehabiliteringspladser i 2017 og rent faktisk har lukket nogle af dem.
Kommunen har lavet en undersøgelse, der går på borgertilfredshed. I 2017 er der blevet gennemført telefoninterviews med 270 borgere, der har været i et forløb med akutteamet. Heraf har 95 pct. svaret, at de har været trygge eller meget trygge ved behandlingen. 92 pct. af de adspurgte vil gerne have behandlingen i eget hjem, hvis de en anden gang kommer i en lignende situation. To pct. ville foretrække en indlæggelse.
