Hvis vi skal sikre den fysiske, psykiske og sociale sundhed på sigt, er det ikke nok at fjerne restriktionerne. Der skal bruges kræfter, energi og personaleressourcer i kommunerne for at få befolkningen tilbage på rette spor, skriver Bibi Asklund, chefkonsulent ved Komponent.

Den kommunale opgave på bagkant af COVID-19 Coronadeller, manglende rehabilitering og social isolation. Kommunerne står overfor en stor opgave, når borgernes fysiske, psykiske og sociale sundhed skal hjælpes tilbage på sporet efter COVID-19. Chefkonsulent hos Komponent Bibi Asklund giver her nogle klare bud på, hvor kommunerne bør tage fat.

Indtil for ganske nylig var jeg sundhedschef i en kommune og har på meget tæt hold set, hvordan hele ældre- og sundhedsområdet er blevet påvirket af COVID-19. Nedlukningen og de tilhørende restriktioner har haft store konsekvenser for både den fysiske, psykiske og sociale sundhed for mange borgere.

Hjemmearbejde og nedlukning af idrætsfaciliteter, har betydet, at mange har bevæget sig mindre, og nogle taler ligefrem om ”coronadellen”. Tallene tyder også på, at der er blevet drukket mere alkohol.

Forsamlingsforbud og lukning af kulturlivet og hele det frivillige sociale område har indflydelse på vores sociale og psykiske sundhed, fordi vi er blevet begrænset i at gøre det, vi holder af. Dertil kommer, at mange har været bange for at blive smittet og ikke mindst har været bange for at smitte andre.

Dyrt, hvis vi ikke gør noget

Alt dette har påvirket borgernes sundhed, så der ligger et stort arbejde foran os, når Danmark genåbner. Noget kommer af sig selv, men noget skal have et kærligt skub. Hvis vi som kommuner ikke gør noget, kan det blive dyrt på sigt, både på det menneskelige plan, men også på det økonomiske.

Der skal fra kommunens side være særligt fokus på at:

  • Genåbne kommunale tilbud
  • Yde støtte til at genoptage socialt samvær
  • Skabe rammerne for foreningslivet
  • Opspore og håndtere de sundhedsmæssige konsekvenser af covid-19

Kommunerne står overfor en stor opgave i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende område, og det kommer til at tage tid og koste ressourcer at rette op på de konsekvenser COVID-19, har resulteret i.

Socialt samvær skal genstartes

Vi har brugt et helt år på at øve os i at være hjemme og se så få mennesker som muligt. Vi, der går i skole og på arbejde, får sandsynligvis hurtigt fralagt os denne vane, når der igen er krav om fysisk fremmøde. Men hvad med de ældre? Eller de grupper af borgere, der ikke skal møde på arbejde eller i skole?

Her er det ikke nok bare at åbne dørene til de kommunale tilbud, som f.eks. aktivitetscentre, og så regne med, at de ældre og udsatte borgere dukker op af sig selv. Der skal en indsats til for at få de relevante borgere tilbage til tilbuddene. De skal støttes i at genoptage det sociale samvær og vende tilbage til den adfærd, de havde før coronaen. Det kræver personaleressourcer og ekstra tiltag at få borgerne til at dukke op igen. En mulighed er for eksempel at lade foreningerne bruge lokalerne hen over sommeren, hvor der ellers plejer at være lukket ned.

Frivillige er faldet fra

Det frivillige sociale område har også været under stort pres. I starten forsøgte mange foreninger at fortsætte deres aktiviteter og ændre indsatsen efter de behov, der opstod. Der kom f.eks. hurtigt foreninger, der hjalp med indkøb og telefonopkald til borgere, der sad alene i deres hjem eller var i isolation. Men det er rigtigt svært at fortsætte det frivillige sociale arbejde uden at kunne mødes.

Mennesker, der drives af at udføre frivilligt arbejde, er typisk drevet af at gøre en forskel sammen med andre. Deres motivation ligger i at være fysisk sammen. Nedlukningen har betydet, at mange frivillige er faldet fra, så der er et stort arbejde i at genskabe rammerne for foreningslivet, så de frivillige kommer tilbage og fortsætter de frivillige sociale aktiviteter.

Livsstilssygdomme og rehabilitering

Vores samlede sundhedsvæsen har også en opgave i forhold til at håndtere de sundhedsmæssige konsekvenser af COVID-19. Vi er ikke læger i kommunerne, men vi skal gribe de borgere, der kommer, når restriktionerne ophæves. Det kan for eksempel være borgere, som har behov for genoptræning efter senfølger af COVID-19.

Der er også en opsøgende opgave i forhold til at finde de borgere, der har udviklet diabetes eller hjertekarsygdomme på grund af ændrede kost- og motionsvaner. Og der er et efterslæb i forhold til at tilbyde borgere med kroniske sygdomme som diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjerteproblemer et rehabiliteringstilbud. Disse borgere har i høj grad været isolerede, og langt færre end normalt er blevet henvist til et rehabiliteringsforløb. Så også her skal vi tilbage til situationen før corona.

Hvis vi skal sikre den fysiske, psykiske og sociale sundhed på sigt, er det ikke nok at fjerne restriktionerne. Der skal bruges kræfter, energi og personaleressourcer i kommunerne for at få befolkningen tilbage på rette spor.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.