Behov for en samlet plan for udviklingen af det nære sundhedsvæsen Det er KL’s klare forventning, at sundhedsklyngerne er en vigtig brik i at understøtte et bedre patientforløb bl.a. ved at sikre, at kommunerne også får adgang til bistand fra sygehuslæger på de midlertidige pladser, skriver Jette Skive (DF).

Rehabiliteringsplads, akutplads, korttidsplads, aflastningsplads, observationsplads… Kært barn har mange navne. Og de midlertidige pladser i kommunerne er et kært barn, hvis tilbud borgere, pårørende og samarbejdspartnere hver dag nyder godt af. De midlertidige pladsers fordele er bl.a. det brede blik på borgeren og bedre tid end på hospitalet til pleje og rehabilitering.

Borgerens behov for en midlertidig plads er ofte meget forskellige. Det kan f.eks. være en midlertidig plads til aflastning af de pårørende, en plads til en ældre svækket borger, der er for syg til at være hjemme, men for rask til at være indlagt på et hospital, eller en borger med komplekse pleje- og behandlingsbehov, der varetages bedst på en kommunal akutplads.

Kommunerne bruger derfor også pladserne fleksibelt for at sikre den bedste udnyttelse af kapaciteten. Man kan sige, at personalets sammensætning og kompetencer tilpasser sig den borger, der optager den midlertidige plads.

Behovet for kommunale sengepladser tager til

VIVE har for nylig kortlagt udviklingen i antallet af midlertidige pladser i kommunerne. Kortlægningen viser, at der i dag i alt er omkring 3.200 midlertidige pladser i kommunerne. Det er mere end en tredjedel flere end i 2007.

Den markante stigning i antallet af midlertidige pladser i kommunerne sker samtidig med, at hospitalernes sengekapacitet falder og samtidig med, at borgerne er indlagt i kortere og kortere tid.

Det er derfor nærliggende at drage den konklusion, at noget af hospitalernes sengekapacitet i praksis er flyttet ud i kommunerne. Det svarer i hvert fald til den oplevelse, som medarbejdere og ledere i landets kommuner står med. Nemlig, at borgerne er dårligere og mere plejekrævende end tidligere, når de udskrives fra hospital. Og at de ofte ikke er i stand til at være i eget hjem de første dage efter udskrivning fra hospital og derfor skal være på en midlertidig kommunal plads.

Omstilling for ‘egen regning’

De midlertidige pladser er sammen med de kommunale akutfunktioner eksempler på, hvordan man fra kommunal side har forsøgt at håndtere den udvikling, som sygehusvæsenet gennemgår. De markante ændringer i behandlingsformer, organisering, teknologi m.v., der er sket på hospitalerne gennem de seneste 10-15 år – og som patienterne hver dag nyder godt af – har med andre ord konsekvenser for kommuner og praksissektor, som ruster sig til at modtage borgere med mere komplekse behov.

Vi er nået langt i kommunerne, og vores ledere og medarbejdere har på lange stræk formået at omstille sig til de forventninger, borgere og samarbejdspartnere har til dem. Det så vi senest, da kommunerne i foråret 2020 udvidede kapaciteten på de midlertidige pladser for at hjælpe sygehusene med at sikre plads til de borgere, der modtog sygehusbehandling, fordi de var smittet med COVID-19.

Kommunernes omstilling og udbygning af kapacitet er i vid udstrækning sket for kommunernes ‘egen regning’ og uden, at man fra national side har sat en samlet plan eller retning for den kommunale omstilling.

Sundhedsklynger og sundhedsreform

Her til efteråret tager vi så hul på drøftelserne om konkretiseringen af organisering, indhold, økonomi m.v. i de 21 nye sundhedsklynger og om de sundhedssamarbejdsudvalg, der skal erstatte de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg.

Det er KL’s klare forventning, at sundhedsklyngerne er en vigtig brik i at understøtte et bedre patientforløb bl.a. ved at sikre, at kommunerne også får adgang til bistand fra sygehuslæger på de midlertidige pladser.

Men sundhedsklyngerne kan ikke stå alene, og der ligger stadig en stor diskussion forude om det faglige indhold i en national sundhedsreform. Det er helt afgørende, at det falder på plads. For der er behov for en samlet retning for udviklingen af sundhedsvæsenet, hvis vi skal håndtere den markante udvikling med flere ældre og flere borgere med kronisk sygdom, der nu og i årene, der kommer, kun vil tage til i styrke.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.