Aarhusianerne sidder med ved bordet i det sundhedspolitiske maskinrum Politikere, eksterne eksperter og aarhusianere sidder sammen om bordet i Aarhus Kommunes Sundhedsfremmeudvalg. Denne tilgang må og skal danne præcedens på sundhedsfremmeområdet fremadrettet, mener medlemmer i udvalget.

Hvad ved vi som kommune egentlig om folks syn på deres egen sundhed?

I Aarhus har vi vendt vores sundhedspolitiske arbejde på hovedet og fundet nye veje til at blive klogere på aarhusianerne. Her sidder politikere, eksterne eksperter og aarhusianere med ved bordet i det politiske maskinrum i det såkaldte Sundhedsfremmeudvalg. Det gør de for sammen at skabe bedre sundhed for alle aarhusianere fra barnsben til alderdommen.

For hvad ved vi egentlig om eksempelvis unges syn på stofbrug? Og hvorfor er det svært at motivere dem til misbrugsbehandling? Kun gennem den nære dialog vi har haft med unge og ungdomsuddannelser, ved vi i dag, at de unge ser sig selv som ‘brugere’ og ikke ‘misbrugere’.

Skal vi lykkes på sundhedsfremmeområdet, er det vigtigt, at vi viser mod og sammen med aarhusianerne skaber en åbenhed for nye metoder til at udvikle offentlige sundhedsindsatser på.

I sundhedsfremmeudvalget sidder fem politikere og fem eksterne eksperter, som sammen med praktikere og aarhusianerne har drøftet løsningsmuligheder, som skal skabe bedre sundhed for alle aarhusianere. At sætte et politisk udvalg sammen på denne måde har vist sig at være en stærk cocktail ind i den politiske beslutningsproces.

Det handler om aarhusianerene

I over et år har vi stillet skarpt på alt fra mænds sundhed, til hvordan vi forebygger og håndterer stoffer i vores unges festmiljøer, og hvordan vi sikrer sundheden for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Hver gang med deltagelse af aarhusianere, som har delt deres erfaringer og ageret talerør for andre i samfundet. Og hver gang har deres perspektiver og bidrag været en hjørnesten i diskussionerne. Som med de unges syn på stofbrug, ved vi nu, at vi må tænke i andre løsninger, når vi ønsker at forebygge unges brug af rusmidler.

Derfor skal vi systematisk bruge erfaringerne fra dem, som det hele handler om – aarhusianerne, foreningerne, de frivillige, boligforeninger, interesseorganisationer, lægerne og mange flere. Når vi inddrager deres viden, får den politiske beslutningsproces ikke alene et frisk pust, men vi skaber løsninger og anbefalinger, som er gangbare og som faktisk løser de reelle problemstillinger, aarhusianerne bokser med.

Vi har turdet tænke sundhedspolitik som en samskabelsesproces. Derfor står vi nu med 16 anbefalinger, som går på tværs, og som både handler om større strukturelle indsatser og målrettede specifikke indsatser.

Nye metoder skal udvikle sundhedsindsatser

Vores arbejde har blandt andet vist, hvordan det tekniske område i højere grad kan tænkes sammen med sundhed, når vi i fællesskab skal bekæmpe klimaudfordringer, støj- og luftforurening samt overvægt, diabetes og fysisk inaktivitet. Her er der nu åbnet for et fælles samarbejde om det oversete velfærdsområde, der på alle måder sætter rammerne for aarhusianernes muligheder for et sundere liv.

Det er en utraditionel måde at lave politik og udvikle sundhedstiltag på, men det er vigtigt, at vi tør åbne processerne og sætte viden i spil på nye måder.

Skal vi lykkes på sundhedsfremmeområdet, er det vigtigt, at vi viser mod og sammen med aarhusianerne skaber en åbenhed for nye metoder til at udvikle offentlige sundhedsindsatser på.

Denne tilgang må og skal danne præcedens på sundhedsfremmeområdet fremadrettet – måske endda for hvordan vi i bred forstand udvikler vores sundhedsvæsen. Derfor er det dejligt, at politikerne åbner for disse processer, men det kræver samtidig, at vi som fagpersoner på tværs af sundhedsområdet tør understøtte, at borgerne og faglighederne kommer til orde på nye måder.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.