Stort potentiale i at udbrede slidgigt-tilbud Det behøver hverken være dyrt eller svært at give kommunens borgere med slidgigt et tilbud, der hjælper dem af med smerterne og hen mod en sundere livsstil. Slagelse Kommune har succes med nyt princip for forebyggelse og behandling af slidgigt.

832.000 danskere angiver at leve med artrose – også kendt som slidgigt.

Sygdommen opstår oftest i knæ og hofter, og selvom forskerne de seneste 20 år har vidst, at de mange mennesker behandles bedst med uddannelse, træning og vægttab, så har det knebet gevaldigt med at få evidensen ud og virke i praksis.

Frustrationen over, at den store viden ikke slog igennem i virkeligheden fik i 2013 professor Ewa Roos fra Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik til at starte projektet ‘GLA:D – Godt Liv med Artrose i Danmark’ sammen med fysioterapeut og ph.d-studerende ved Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, Søren Thorgaard Skou.

Inspirationen blev hentet fra Sverige, hvor man går mere evidensbaseret til værks over for artrosepatienterne.

»Projektet blev initieret i frustration over, at al den viden, der de seneste 20 år er genereret i forskning og kliniske retningslinjer i Danmark og internationalt slet ikke er kommet ud i klinisk praksis. Og det har virkelig overrasket os, at der fra starten har været en kæmpe interesse fra fysioterapeuter, andre fagpersoner og fra borgerne. Det understreger det store behov for bedre tilbud til artrosepatienterne,« fortæller Søren Thorgaard Skou.

Flotte resultater

GLA:D-projektet handler om at uddanne fysioterapeuter i evidensbaseret træning og uddannelse af artrosepatienterne.

Det tager to dage, og bagefter er terapeuterne klar til at gå direkte hjem i praksis og bruge konceptet, der også indeholder en database over de indtil videre mere end 4.000 borgere, der har fået behandling efter GLA:D-principperne. Og resultaterne er vældig positive:

  • en tredjedel stopper med at tage smertestillende medicin efter forløbet
  • den samlede smertebelastning bliver omkring 30 pct. mindre efter tre måneder – og resultatet fastholdes også på længere sigt
  • en tredjedel af deltagerne øger deres niveau af fysisk aktivitet gennem GLA:D, og fastholder det gennem hele opfølgningen
  • 95 pct. af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse, og 94 pct. bruger efterfølgende det, de har lært, på mindst ugentlig basis

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Gigtforeningen fra 2014 opgjorde udgifterne ved artrose til 11,5 mia. årigt, og forudsætter man, at 40-45 pct. af patienterne har artrose i knæ og hofter, er den samfundsmæssige udgift til gruppen på omkring 5-5,5. mia. kroner.

Der er altså oplagte økonomiske incitamenter i at sætte tidligt ind med forebyggelse.

I Slagelse er de GLA:De

Slagelse Kommune er en af de indtil videre få kommuner, der har taget GLA:D-konceptet til sig.

»Det startede tilbage i 2012, hvor vi i Slagelse Kommune fandt ud af, at vi var nødt til at løse opgaven med artrosepatienter på en anden og bedre måde. Vi var opsøgende i forhold til Sverige, hvor de har arbejdet meget med netop den gruppe, og da Søren Thorgaard Skou havde forsket i emnet som en del af sin ph.d., tog vi kontakt til ham. Han fortalte om GLA:D, og vi hoppede på vognen, fordi tilbuddet havde alt det, vi eftersøgte,« fortæller Jesper Vind Troelsen, der er udviklingsterapeut i Slagelse Kommunes Center for Sundhed og Omsorg.

Behovet for en anderledes løsning kom sig af, at artrosepatienterne begyndte at fylde mere og mere, fordi kommunen modtog stadigt flere genoptræningsplaner fra ortopædkirurgerne. Først forsøgte man at effektivisere sig ud af det øgede behov, men Jesper Vind Troelsen fortæller, at man måtte erkende, at det ikke gav en tilstrækkeligt god løsning rent kvalitetsmæssigt.

»GLA:D var en bedre løsning, dels fordi det gav en højere kvalitet i behandlingen, dels fordi det kunne indføres som et forebyggende tilbud, så vi på sigt ikke ville stå med så mange operationer og genoptræningsplaner,« forklarer Jesper Vind Troelsen.

Model afgør visitation

I Slagelse bruger de GLA:D sådan, at det er en helhedsbetragtning af borgeren, der afgør, om han eller hun kan få et gratis kommunalt tilbud.

Selektionen er baseret på en såkaldt ‘snitflademodel’, der er baseret på ICF-parametrene.

»Fagpersonen, der visiterer, skal komme hele vejen rundt om borgeren. Lige adgang til sundhed handler for os ikke om, at alle skal have det samme, men at alle får det rigtige– det vigtige er et differentieret tilbud,« siger Jesper Vind Troelsen og uddyber at de borgere, der bliver visiteret til at modtage GLA:D i kommunalt regi typisk er dem, der har andre problemstillinger, f.eks. behov for vægttab, rygestopkursus eller andre kommunale ydelser.

Organiseringen af tilbuddet som et forebyggelsestilbud under Sundhedsloven betyder, at Slagelse Kommune har haft mulighed for at gøre tilbuddet tilgængeligt gennem både praktiserende læger, sygehuse og ved selvhenvendelse.

»Vores sundhedskoordinatorer er indgangen, og de bruger snitflademodellen til at visitere patienterne. I 2014 modtog vi 80 henvendelser i såvel kommunal og privat regi, og ca. halvdelen modtog det kommunale tilbud. Der var meget færre henvendelser og henvisninger end vi forventede, hvilket formentlig skyldes manglende kendskab til tilbuddet hele vejen rundt. Vi er dog i dialog med både praktiserende læger og sygehusene, og i den kommende tid vil vi bruge de lokale medier til at oplyse borgerne om muligheden,« siger Jesper Vind Troelsen.

Anbefaling uden forbehold

Tilbuddet, som borgerne får i GLA:D, står på to ben: Dels træning, dels uddannelse – og begge dele er baseret på forskning.

Det standardiserede tilbud gør det nemt for kommunerne at bruge, og det store fokus på at registrere resultaterne kan også medføre en mere veldokumenteret praksis, fortæller Jesper Vind Troelsen.

»Med GLA:D får vi som kommune en evidensbaseret praksis, som jeg håber vi på længere sigt kan sprede ud på andre muskuloskeletale områder som f.eks udvalgte skulderlidelser ved at udvikle et tilsvarende tilbud med en kombination af uddannelse, intervention og en database. Det giver os også en vigtig brobygning i forhold til de private fysioterapeuter, fordi vi så at sige kan blive enige om, ‘hvor varen skal ligge henne’, og databasen kan bruges som et kvalificeret fundament for drøftelse af målgrupper og kvalitet.«

Derfor har Jesper Vind Troelsen da heller ingen forbehold overfor at anbefale GLA:D til andre kommuner:

»Jeg kan ikke se nogen argumenter for ikke at gøre det. Jeg synes, resultaterne vi får, er positive og det har været nemt at implementere.«

Kun få kommuner bruger GLA:D

Trods de gode erfaringer fra blandt andet Slagelse, har kun få kommuner dog taget GLA:D til sig.

Det er en skam, mener Søren Thorgaard Skou.

»Vi ved, at en tidlig indsats over for denne gruppe er vigtig. Og vi ved, at vi vil se flere artrosepatienter i fremtiden. Så der er mange gode grunde til at tænke mere i forebyggelse end behandling, når det kommer til artrose. Derfor mener vi, at kommunen har en stor rolle at spille, for det er også i deres regi, at der kan tilbydes træning og uddannelse tidligt,« siger Søren Thorgaard Skou og tilføjer, at hvis man ser på de 4.000 patienter i GLA:D-registret, så har de gennemsnitligt gået med deres symptomer i fire år, før de starter i GLA:D-projektet.

»Vi burde sætte ind med et tilbud ved de første symptomer, men det er udfordrende, for disse patienter kommer typisk først til en praktiserende læge, der henviser dem til enten privatpraktiserende fysioterapeut eller til vurdering hos en ortopædkirurg. Kirurgen kan lave en genoptræningsplan, der giver patienten ret til gratis genoptræning i kommunalt regi, men for mig at se er der et dilemma i, at den eneste, der kan henvise til dét er kirurgen, der slet ikke er uddannet til at tænke i træning og uddannelse. Det er spild for systemet, at man skal fra praktiserende læge, i røntgen og til ortopæd for at få det tilbud, man burde have fra starten. En artrosediagnose kan stilles klinisk, så det kan både en fysioterapeut og den praktiserende læge gøre,« siger Søren Thorgaard Skou.

Formand for Dansk Selskab for Ortopædkirurgi Klaus Hindsø synes ikke, fysioterapeuterne skal udføre lægearbejde og stille diagnoser, men er ellers helt enig i, at de praktiserende læger sagtens kan håndtere artrosepatienterne og sikre, at de bliver sendt videre til de rigtige tilbud.

»Praktiserende læger er krumtappen i sundhedssystemet, og de kender patienten og de lokale og regionale tilbud bedst. Så der behøver ikke være en ortopædkirurg inde over,« siger han.

I Slagelse Kommune har man fundet en smutvej uden om ortopædkirurgens visitation til genoptræning, som gør det muligt for kommunen selv at visitere borgerne til GLA:D-konceptet i enten kommunalt eller privat regi alt efter deres andre sociale og sundhedsmæssige forhold.

Ved at gøre GLA:D til et forebyggelsestilbud under Sundhedsloven kan kommunen nemlig helt selv bestemme, hvem der får tilbudt hvad.

Kommentarer

Skriv kommentar