Vinder af Den Gyldne Tråd 2022: Tværsektoriel indsats giver borgere den ønskede afslutning på livet I Projekt Livets Afslutning, der er et tværsektorielt samarbejde mellem Viborg, Silkeborg og Skive kommuner, Hospitalsenheden Midt og almen praksis har medarbejderne fået et kompetenceløft, så de kan tale med borgerne om deres ønsker for den sidste tid i livet. Alle beslutninger bliver journalført, hvorved borgernes ønsker går på tværs af sektorer. Initiativet er af en enig dommerkomité kåret som vinder af Den Gyldne Tråd 2022 på KLs Sundhedskonference 20. april.