Esbjerg-model kommer på verdenskortet ved international konference I denne uge begynder Quality and Safety konferencen i London, hvor blandt andet Esbjerg-modellen, der tager udgangspunkt i brugerinddragelse, skal præsenteres.

En diagnose eller alder skal ikke afgøre, hvilken hjælp en borger skal have. I stedet er omdrejningspunktet brugerinddragelse, så et forløb kan skræddersyes til den enkelte borger.

Posteren, som Esbjerg Kommune og KORA præsenterer ved Quality and Safety in Healthcare-konferencen i London.

Det er hovedpointen i Esbjerg-modellen, som 3.000 deltagere og delegerede fra 80 lande nu får mulighed forat lære at kende, når modellen i denne uge præsenteres på en »poster« ved Quality and Safety in Healthcare-konferencen i London.

Bag præsentationen står lederkonsulent Susanne Terkelsen, Esbjerg Kommune, og Grete Brorholt, seniorprojektleder i KORA.

Og hvad er så Esbjerg-modellen? Susanne Terkelsen beskriver den som en mosaik af flere redskaber, der alle sammen handler om at få borgeren i spil.

»Vi har tidligere haft fokus på diagnoser, men nu er vi i stedet mere interesseret i de ressourcer, borgeren har med sig. Vi fokuserer ikke bare på, at de har et problem, der skal løses, men fokuserer på en helhedsorienteret løsning sammen med borgeren,« siger hun.

Udgangspunkt i borgerens parathed

Allerede når en borger bliver tilknyttet et sundhedscenter, træder Esbjerg-modellen i kraft, og efter en vurdering af borgerens behov bliver denne indkaldt til en samtale med en fagprofessionel koordinator.

Samtalen tager blandt andet udgangspunkt i den brugerinddragende stratificeringsmodel ‘Lyskurven’, hvor borgeren vurderer sig selv i forhold til lyskurvens farver. Grøn angiver, at borgeren har styr på eget liv, mens rød modsat betyder, at borgeren føler sig fanget i systemet.

Ud fra samtalen beslutter den fagprofessionelle og borgeren, hvad der er den rigtige og mest meningsgivende understøttende indsats til borgeren.

»Vi skal ikke bare have en standardpakke, vi skal i stedet hele tiden være opmærksomme på, hvor borgeren er i processen. Det hjælper ikke, hvis vi bare kører med tanken om, at evidens viser, at en borger i denne målgruppe har brug for et 12 uger langt træningsforløb, for hvis borgeren ikke er klar til det, vil der ikke være nogen forandring. Det handler om at tage udgangspunkt i borgerens parathed til forandring,« siger Susanne Terkelsen.

»Vi møder først og fremmest vores borgere med oprigtig nysgerrighed – ikke vores faglighed«
– Susanne Terkelsen

Esbjerg-modellen er allerede blev oversat til hollandsk og er kendt i landet. Den er også oversat til engelsk, og konferencen kan forhåbentligt være med til at udbrede modellen.

»Jeg tænker, at niveauet i Esbjerg er højt, hvor vi virkelig inddrager borgerne. Vi gør det bedste, vi kan, for at løfte borgerne og ikke lade fagligheden være retningsgivende. Det er vigtigt at understrege, at fagligheden er en fundamental del af vores kerneopgave, men vi møder først og fremmest vores borgere med oprigtig nysgerrighed – ikke vores faglighed,« lyder det fra Susanne Terkelsen.

Fem nøgleord

På baggrund af en analyse af, hvordan Esbjerg Kommune organisatorisk understøtter arbejdet med modellen, har KORA identificeret fem nøgleord, der påvirker modellens mulighed for succes; tid, fleksibilitet, geografi, kompetencer og ansvar.

KORA har analyseret, hvordan Esbjerg Kommune organisatorisk understøtter modellen,

»Disse nøgleord er ikke raketvidenskab, men forvaltningen af dem kan mærkes helt ude ved borgerne, hvor man hører, at de f.eks. i forhold til tid, kan mærke, at der ikke nogen der løber og har travlt. Borgerne siger, at de oplever, at der er tid til dem. I vores feltarbejde har vi også set, at det handler meget om, hvordan man forholder sig til at bruge tiden,« siger seniorprojektleder Grete Brorholt, der deltager på konferencen for uddybe KORAs analyse af Esbjerg-modellen.

Grete Brorholt hæfter sig særligt ved nøgleordet ‘ansvar’, der dækker over tillid fra ledere og politikere i kommunen til, at medarbejderne kan tage ansvar ud fra denne model, hvor borgere bliver behandlet forskelligt.

»Der er ikke som sådan kontrol af brugen af modellen. Der bliver selvfølgelig sat nogle streger som dokumentation, men man stoler på, at borgeren får det, som borgeren skal have, og at medarbejderen fagligt kan vurdere behovet. Man kan også kigge kritisk på det og sige, at ansvaret bliver skubbet nedad. Men jeg ser det som positivt, at det er en tillidsbaseret model, og vores undersøgelse viser, at denne måde at arbejde på, giver borgeren større indflydelse og mestring i eget liv, mens medarbejderne siger, at deres faglighed kommer bedre i spil,« siger Grete Brorholt.

Kommentarer

Skriv kommentar